Har vi en lilla regering?

Jeg er socialdemokrat og det er jeg stolt af, vi har en stolt historie og et stærkt grundlag. Desværre må jeg se i øjnene at jeg har fået et ambivalent forhold til den siddende regering. På den ene side er regeringen socialdemokratisk ledet, på den anden side kunne den lige så godt være rent radikal eller endnu længere til højre.

Lige efter valget kunne jeg dårligt få armene ned af begejstring. Efter flere år med et selv-erklæret liberalistisk-borgerligt styre, var udsigten til en socialdemokratisk ledet regering som at se begyndelsen til opbrud i skyerne efter langvarig regn. Desværre blev skyerne bare hængende og den sol der trænger igennem er meget begrænset. Potentialet til forandring er der stadig, men efterhånden er jeg holdt op med at tro på at vi med den nuværende regering kan vende tilbage til at fokusere på mennesker frem for finanser. Forstå mig ret, vi kan ikke have en fungerende velfærdsstat uden at have styr på økonomien, men både den nuværende regering og opposition er så fokuseret på finanserne at de er blevet et mål i sig selv. Hvis finanserne ikke er blevet både mål og middel, hvordan forklarer man så at en såkaldt 'rød' regering fører klassisk 'blå' politik, hvor alt det der er fælles kan skæres i og reduceres, blot erhvervslivet får flere penge og, rent teoretisk, forbedret konkurrenceevnen? For det er jo reelt det der er ved at ske. 

Først blev lønmodtagerens sikkerhedsline, dagpengene, forringet betragteligt. Så blev der så lagt op til at at SU'en, vores største investering i fremtiden og vores bedste våben mod den negative sociale arv, skal betale for skattelettelser til erhvervslivet. Et erhvervsliv som vel at mærke aldrig har haft så mange opsparede midler til rådighed som det har nu. Nu lægger man fra regeringens side op til at spare på vores fælles sidste chance for et nogenlunde anstændigt liv, det sikkerhedsnet der bare ikke må fejle når alt går galt, kontanthjælpen. Vi har længe hørt om familier som ganske uforskyldt må gå fra hus og hjem fordi uheldet er ude og den ene part i et ægteskab ikke er berettiget til kontanthjælp. Nu vil vores såkaldte 'røde' regering så sikre at også ugifte par kan ende i samme ulykkelige situation. Og for hvad? Hvor skal besparelserne bruges? På et erhvervsliv hvor vi på ingen måde kan være sikre på at pengene kommer retur til samfundet og gør nytte, men i stedet sandsynligvis ender i en opsparing hos de der allerede har rigeligt? Eller måske skal pengene bare bruges til at betale for den administration som nu engang er nødvendig for at sikre at vi alle er lige elendigt stillet hvis uheldet er ude? Sidst men bestemt ikke mindst, har vi set en regering som er villig til at gribe ind i de forhandlinger der foregår mellem arbejdsmarkedets parter, udelukkende med det formål at kunne gennemføre en folkeskolereform hvor ikke engang regeringens egne eksperter kan stå inde for det grundlag reformen bygger på.

Hvis det den nuværende regering hidtil har budt på er socialdemokratisk, rød eller bare social ansvarlig politik så er jeg nød til at finde på noget andet at kalde mig selv end socialdemokrat.

Det eneste der gør at jeg ikke håber at vi får et snarligt valg, er at jeg frygter at vi denne gang får en endnu mere liberalistisk orienteret regering. En regering som med fuldt overlæg vil gøre uoprettelig skade på det danske samfund. Så langt er denne regering dog ikke gået, det der hidtil er sket kan heldigvis stadig rettes op, og af og til har vi da også set små flygtige tegn på bedring. Sagt kort, så kan der stadig være håb forude, hvis ellers bare regeringen vil det.