2013? Man skulle skulle tro det var 1984.

Når jeg betragter den politiske debat kunne jeg af og til forledes til at tro at jeg var endt i George Orwell's klassiker 1984. Nu bliver vi jo ikke overvåget helt over alt endnu, der er stadig små frirum, og, så vidt vi ved, er vi heller ikke ramt af permanent krig, så hvad er det lige jeg sigter til? Jeg tænker såmænd på det skræmmende omfang forvanskningen af det danske sprog har fået i politiske kredse. I mine øjne er vi efterhånden nået dertil at det ikke længere blot er misbrug af sproget, vi begynder at nærme os en dansk pendant til Orwells Newspeak.
For nu ikke at være alt for hård ved de der skal forestille at være mine egne, vil jeg lægge ud med en favorit fra de (knap så) gode gamle VKO dage. Under både Fogh og Løkke var det ikke usædvanligt at der blev indkaldt relativt bredt til forhandlinger og til den slag skal man jo bruge et 'forhandlingsudspil'. Her var problemet så bare at det såkaldte 'udspil' reelt var et diktat, man kunne stemme for eller lade være, men ændret noget blev der ikke, med mindre man var Dansk Folkeparti.
Der er sikkert mange andre gode eksempler fra tidligere regeringer, både røde og blå, og en del vil sikkert gå igen hos mine egne. De mere højrelænende partier interesserer mig knap så meget som mine egne parti- og fløj-fæller, og MON ikke de har vist sig leveringsdygtige i eksempler.
'Reformer' bliver på en eller anden måde altid til nedskæringer, og det på trods af at der absolut  ingen økonomiske betragtninger er knyttet til ordet. Det giver et lidt skræmmende perspektiv på de udtalelser vores statsminister er kommet med om at regeringen er gået ”reform-amok”.
'Omsorg' for de arbejdsløse er blevet udvidet fra en til tre betydninger, nu betyder det at de arbejdsløse skal straffes, umyndiggøres og udnyttes.
'Socialt ansvarlig' betyder at man tager penge fra de der ikke har ret meget og giver til de der har rigeligt.
Hvis man siger at 'det skal kunne betale sig at arbejde', så mener man at de der skal udføre arbejdet skal gøre det til til langt under overenskomstmæssig betaling.
I relation til de pågående forhandlinger mellem KL og DF er 'normalisering' af arbejdstid åbenbart kommet til at betyde en udvidelse, og når man vil 'forbedre børns læring' mener man at man vil forbedre kommunernes økonomi.

Hvor skræmmende det direkte misbrug af ord end måtte være, så finder jeg dog forvanskningen af ords betydninger via handlinger betydeligt værre.
Finansminister Bjarne Fog Corydon repræsenterer et parti som historisk har kæmpet for at løn og arbejdsvilkår skal forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, og som påstår stadig at stå inde for dette.
På trods af denne officielle holdning, har vi set en direkte indblanding i foreløbigt to forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Først blandende finansministeren meget direkte i forhandlingerne mellem SAS og de ansatte i SAS, en indblanding som på trods af, eller måske netop på grund af, statens rolle som aktionær i SAS er dybt kritisabel.
Senest sker der så ifølge flere kilder en, knap så direkte men dog betydelig, indblanding i konflikten mellem Danmarks Lærerforening og  Kommunernes Landsforening.
Det giver sætningen ”Vi tror på den danske model ” et helt nyt og skræmmende perspektiv. Et perspektiv jeg kunne have forventet af en borgerlig regering, men som her er kommet totalt bag på mig.
Lad mig slutte af med et sidste forvansket ord: 'socialdemokratisk minister' er åbenbart kommet til at betyde teknokrat.

Vores siddende politikere har ikke opfundet sprogforvanskning med det formål at fremme egne mål, men de har så afgjort implementere konceptet. Orwell ville være stolt, eller skræmt, over hvor tæt han er på at få ret.