PET, GHCQ og NSA, en (u)hellig treenighed?

Så har The Guardian journalisten Glenn Greenwald varslet nye afsløringer. Denne gang skulle Danmark og Sverige være impliceret, og når afsløringerne nu kommer så tæt på, og dermed bliver relevante for den hjemlige debat, begynder det jo at prikke lidt i nysgerrigheden.
Mon ikke de sensationelle afsløringer viser sig at bestå i at PET og FE har arbejdet meget tæt sammen med NSA, muligvis lige så tæt som det engelske GHCQ? Hvis det er tilfældet, så bliver det oplagte spørgsmål jo om det overhovedet er noget der bør få os til at spidse ører? Mit bud er at det så afgjort bør være noget der får de danske borgere til at reagere og kræve indsigt i hvad det egentligt er der foregår. Hvorfor så det, hvori består problemet i sådan et tæt samarbejde? Problemet er at et sådant samarbejde ville tillade de hjemlige sikkerhedstjenester at omgå de kontrolsystemer vores folkevalgte har etableret med det formål at sikre at vores ret til privatliv.
Hvis vi antager, sandsynligvis ret naivt, at de informationer NSA kan give adgang til passer nogenlunde overens med de data der indsamles via logningsbekendtgørelsen, må vi konstatere at sikkerhedstjenesterne allerede har adgang til informationerne. Men, informationerne er, formelt i hvert fald, låst af vejen bag en domstol, således at sikkerhedstjenesterne ikke bare kan gå på fiskeekspedition i de loggede data, de er nød til først at sandsynliggøre overfor en dommer at det er relevant for en pågående efterforskning at få adgang. Domstolene er altså borgerenes garant for at vores ret til privatliv bliver respekteret, undtagen i den situation hvor vi kommer i berøring med en aktiv efterforskning hos politi eller efterretningsvæsen. Hvorvidt denne beskyttelse er reel kan naturligvis diskuteres, men formelt er vi beskyttet af staten mod overgreb fra staten. Dvs. vi er beskyttet så længe de der ønsker at snage, ikke har andre steder de kan indhente de informationer der er gemt af vejen bag retssystemet, og det er her samarbejdet med NSA kommer i spil. Det er allerede af Snowdens læk sandsynliggjort at NSA og GHCQ har benyttet sig af hinanden til at slippe uden om de begrænsninger de respektivt har, i forhold til at overvåge deres egne borgere. NSA må ikke spionere imod amerikanere i USA, og GHCQ har samme begrænsning i forhold til briter i Storbritannien, men begge kan gøre som de har lyst i forhold til den anden parts beskyttede borgere. NSA overvåger altså briterne og GHCQ amerikanerne, og løbende udveksler man så oplysninger, og har dermed fået de oplysninger man ellers har forbud mod selv at indsamle. Ved at lade NSA indsamle informationer om danskere, og efterfølgende bytte sig til dem, vil det altså være muligt for de danske sikkerhedstjenester på samme måde at omgå den begrænsning i dataindsamlingen domstolene udgør.

At sikkerhedstjenesterne på denne måde kunne omgå de begrænsninger de er pålagt er naturligvis bekymrende, men de implikationer metoden medfører er heller ikke opmuntrende. Hvis FE og PET udveksler denne type oplysninger med NSA, eller andre udenlandske efterretnings organisationer, så kan de ikke på nogen måde påstå være uvidende om at der spioneres imod danske borgere. Denne viden er i sig selv et problem, for en af sikkerhedstjenesternes fremmeste opgave er netop at sikre at danske borgere og virksomheder ikke spioneres imod og tjenesterne udfører altså ikke de opgaver de er oprettet til at udføre hvis de tillader spionage imod danskere i Danmark. Ydermere, så ville sikkerhedstjenesterne med en sådan aftale med NSA, eller andre, påtage sig en myndighed de ikke besidder, for ingen ud over domstolene kan give tilladelse til at danskere i Danmark overvåges. En samarbejdsaftale mellem danske sikkerhedstjenester og NSA, der tangerer den mellem NSA og GHCQ, ville altså være at sidestille med et frontalt angreb på magtens tredeling her i landet. For at gøre et sådant angreb yderligere graverende, så er det næsten utænkeligt at en sådan samarbejdsaftale kunne indgås uden at det politiske niveau som minimum er informeret om indholdet.

Hvis ikke disse perspektiver kan få os til at spidse ører og stille ubehagelige spørgsmål om hvad der sker i vores. og sikkerhedens, navn, så ved jeg ikke hvad der kan.